1. august kl. 17

010817

 Vivaldi sætter punktum for årets festival med stor koncert i Dråby Kirke d. 1. august kl. 17!

Billetpris 175

Medvirkende: Camerata Øreseund med Peter Spissky, violinsolist og Eline Soelmark, sopran

Program:

"Vivaldissimo!"

Vivaldi: "De 4 Årstider" (violinsolist Peter Spissky)

Vivaldi: Opera arier ( sopransolisr Eline Soelmark)

Fra operaen Bajazet RV703 : "Sposa son disprezzata"og

"Anche il Mar per che somerga"

Fra operaen Tito Manlio: "Sonno, se pur sonno" 

Fra en opera der er gået tabt: "Zeffiretti, che sussurrate" RV 749.21 

Camerata Øresund består af en række af Øresundsregionens store talenter inden for genren 'gammel musik på original instrumenter', bl.a. mezzosopranen Francine Vis.

Camerata Øresund er blevet kendt for sin kommunikative og energiske spillestil, og sin unge eksplosive entusiasme. Ensemblets musikere har alle specialiseret sig i historisk opførelsespraksis og ledes af violinisten og barokspecialisten Peter Spisšký.

Camerata lægger stor vægt på den fleksible interaktion mellem musikerne og nyder at skabe og formidle musikken i det levende moment i opførslen. Bl.a. fremførte Camerata Øresunds Händels Messias i december 2015 på 4 koncerter i Danmark og Sverige under navnet "Händel on the Edge" uden dirigent med fulde huse og begejstret modtagelse som resultat.

Camerata Øresund tager udgangspunkt i dansen i musikken. Ensemblets koncertmester og kunstneriske leder Peter Spisšký siger: "Vi forsøger at bringe danserens kontakt med gulvet i forbindelse med den lyd, vi frembringer, og i den interaktion er barokmusikken meget velegnet. Da jeg begyndte min kariere som barokviolonist for ca. 25 år siden, tænkte vi anderledes. Vi tilegnede os så meget boglig viden om den gamle musik, som vi kunne, og ud fra den dannede vi os et billede af, hvordan det har lydt i sin samtid. Jeg kalder det 'sound-ism', og der er en stor forskel mellem de to arbejdsmetoder. At gå ud fra ord i en bog eller fysisk gestalt i en dans. Vi finder artikulationen, dynamikken, tempoet i dansen, og vores lyd bliver et resultat af det."


Festivalen slutter med Vivaldi i Dråby Kirkes skønne akustik.

Tilmeld nyhedsbrev