27. juli kl. 19.30

270717

 2 solister mødes i Agri Kirke d. 27. juli kl. 19.30

Medvirkende: Carolin Widmann, violin og Jakob Kullberg, cello.

Billetpris 150 kr.

Program: J.S. Bach Partita nr. 2 i d-mol Erwin Schulhoff: Duo for violin og cello

Pause

J.S: Bach: 5. Solosuite for cello Z Kodaly: Duo op. 7 for violin og cello

Den tyske violinsolist Carolin Widmann spillede sammen med den danske cellist Jakob Kullberg første gang på I Djurs og Mols i fjor. Der var god kemi, og Carolin syntes om festivalen, så vi har skyndt os at hyre dem til en solo- og duokoncert i den smukke Agri Kirke. De er begge travle internationale solister, som udfordrer repertoiret for deres instrumenter med stor nysgerrighed og intelligens.

Carolins nyeste udgivelse i 2016 er med Schumanns og Mendelssohns violinkoncerter på ECM. Hun er solist med orkestre over hele verden, spiller barokmusik på tarmstrenge, hvor hun leder orkestret mens hun spiller, og hun er engageret i kammermusik og helt nyskrevne værker. Jakob Kullberg er netop blevet celloprofessor på Royal College of Music i London. Udover sit engagement som underviser har han en intensiv solistkarriere med koncerter med mange store orkestre og cd-indspilninger med kammermusik og ikke mindst flere store cellokoncerter med BBC Symphony Orchestra.

 

Tilmeld nyhedsbrev