31. juli kl. 19.30

310717

 Andreas Brantelid, Ellen Nisbeth og Fredrik Pålsson spiller wienerklassiske perler i Dråby Kirke d. 31/7 kl. 19.30

Billetpris 175 kr

Medvirkende: Andreas Brantelid, cello, Ellen Nisbeth, bratsch og Fredrik Pålsson, violin

Program: W.A. Mozart (1756-1791): Divertimento i Es-dur KV 563 (1788)

-pause-

Franz Schubert (1797-1828): Trio Fragment I B-dur, D 471 (1816)

Ludwig van Beethoven (1770-1827): Strygetrio Op. 9, nr. 3 i c-mol (1797-98)

Årets P2 kunstner Andreas Brantelid med 2 svenske venner og musikprofiler vil fylde den skønne Dråby Kirke med wienerklassik.

Violinisten Fredrik Paulsson turnerer jævnligt i hele verden, og han er stiftende første violinist i Yggdrasil Kvartetten. De har lavet flere indspilninger, der er blevet nomineret til The Gramophone’s "Record of the Year". Fredrik Paulsson har fungeret som koncertmester i det svenske Kammerorkester og Göteborgs Operaorkester, og han har skabt en ny serie af musik i Stockholm i samarbejde med den svenske Radio P2 med Stockholm Syndrome Ensemble.

Den svenske bratschist Ellen Nisbeth har vundet flere prestigefyldte priser. I maj 2013 blev hun udråbt som vinder af Den Nordiske Solistpris. En enig jury konkluderede: ”Ellen Nisbeth optræder med en naturlig integritet og scenisk tilstedeværelse. Med følsom musikalitet og personligt udtryk, fortryller hun publikum. Variationen i tonefarve synes endeløs i Ellen Nisbeth spil, og hun er i stand til at kommunikere de mest intime nuancer til publikum, der ikke kan forblive uberørt af hendes musik." 
Andreas Brantelid er jævnaldrende med Ellen Nisbeth og er en af Skandinaviens førende cellister. Andreas fik sin debut med orkester i en alder af 14 år, hvor han spillede Elgars Cellokoncert med Det Kgl. Kapel. Siden da har han optrådt som solist og kammermusiker med de førende orkestre og musikere i verden. Hans koncertvirksomhed omfatter også solorecitals, og han optræder ofte på flere af de mest betydningsfulde festivaler rundt om i Europa. Heldigvis har han stadig tid og lyst til at komme til Frederiksværk, hvor han har et stort og trofast publikum. Han er i 2017 udnævnt som Årets P2 kunstner og kan bl.a. i den forbindelse opleves som programvært på DR.

Tilmeld nyhedsbrev