Fredrik Munk Larsen og Ekaterina Bakanova

TIRSDAG D. 27. JULI KL. 19.30 på Rosenholm Slot

Stjernesopranen Ekaterina Bakanova fra Rusland gæster festivalen for første gang sammen med en af disse breddegraders mest anerkendte klassiske guitarister, Frederik Munk Larsen. De vil sammen opføre varmblodige sange fra Spanien i en intim koncert i Riddersalen på Rosenholm Slot.

De to topmusikere optrådte for nogle år siden på Copenhagen Operafestival, hvor Bakanova var et af hovednavnene, og med gode anmeldelser med derfra ser vi frem til at præsentere duoen for publikummet på I Djurs og Mols.

Køb billetter

Slottet sælger vin i pausen.

Gregers Dirckinck-Holmfeld skrev om de to i 2018: 

.."Munk ledsagede hende med formfuldendt spil. Ingen strøm, ingen mikrofon, salens akustik tog imod alt med kyshånd, forstærkning ville have været øredøvende, endda oplevede vi en Bakanova, der følsomt opfangede, hvad der skulle til i den sal, stadig mere påpasselig over for balancen i sin stemmeklang, og Munk i lige så sensitiv follow up – han med solonumre som Manuel de Fallas ’Hyldest til Debussy’ – Munk kan få sit spil til at lyde så flerstemmigt som en hel strygertrio. Og Bakanova? Hun kobler sig med blændende indlevelse ind på flamencotonen i sange af komponister som Granados, Rodrigo og de Falla – uden at imitere den tone, andalusiske sangerinde rammer i vokal brutalitet, hun er en ekstremt europæisk-skolet sopran, blot har hun en gennemtænkt forståelse for stilens slebne, underliggende voldsomhed og sangenes dynamiske temperament.

DET er dybt fascinerende. Hendes alsidighed overrasker igen. 

PROGRAM:

Manuel de Falla (1876-1946): Siete Canciones populares Españolas 
El paño moruno
Seguidilla
Asturiana
Jota
Nana
Canción
Polo
Manuel de Falla: 'Homenaje a Debussy' (solo guitar)
Francisco Tarrega (1852-1909): 'Recuerdos de la Alhambra' (solo guitar)
Claude Debussy (1862-1918): ' Beau sour'
Léo Delibes (1836-1891): 'Les Filles de Cadix'
Russisk Trad.: 'Ochi chornie'
Pause
Enrique Granados (1867-1916): 'La Maja Dolorosa'
Enrique Granados: 'La Maja de Goya' (solo guitar)
J. Rodrigo (1901-1999): 'Adela'
Fernando J. Obradors (1897-1945): Canciones Clásicas Españolas
'La mi sola, Laureola'
'Corazon porque passais'
'Con amores, la mi madre'
'Del cabello mas sutil'
'Coplas de curro dulce'

 

 

 

Rosenholm Slot
Rosenholmvej 119, 8543 Hornslet



Rødtjørnevej 44, 2720 Vanløse
Tlf. 2636 1978 – CVR. 33331169
EFFE LABEL LOGO 220